Andreas Kjaergaard
Navn: Andreas Kjærgaard
Alder: 21 år
Klub: Vallensbæk Vandski og Wakeboardklub
Disciplin: Wakeboard
Bosat: Hellerup
Har wakeboardet siden: 2002
Min wakeboardhistorie:
Det hele startede en sommer dag hvor min far lånte et par vandski af
en kammerat. Vi havde en lille gummibåd med 15 hk. Så min bror og jeg
skulle selvfølgelig prøve vandskiene og med mine små 50 kg var det
heller ikke noget problem at blive trukket op af de sølle 15 hk ;) Jeg
fik hurtigt fat i det og lærte at smide den ene ski, men mere blev det
ikke til bag den lille båd da den ikke kunne trække mig op på én ski.
Derfor måtte min bror og jeg søge nye udfordringer. Derfor cyklede jeg
en varm sommerdag i august ned til Rungsted Havn hvor jeg havde luret
der lå en vandskiklub. Efter en prøvetur bag den skræmmende store båd
var jeg medlem. De næste par måneder gik med at prøve kræfter med
slalombanen. MEN! Så en dag havde bådføreren taget et wakeboard med ud
på broen. Da jeg var vant til snowboard og skateboard skulle det
selvfølgelig også prøves. Lige siden har mine fødder ikke set skyggen
af en slalombinding J.
Sæsonen efter begyndte det at blive lidt mere seriøst. Det var
denne sommer jeg stillede op, som junior, til det første waketour stop
i Kerteminde og vendte stolt hjem med en bronzemedalje i tasken.
Sæsonen efter, altså 2004, gjorde Rungsted vandskiklubs formand
Jacob Steen Andersen sammen med en gammel slalomhelt, nemlig Jakob
Birk, et ihærdigt forsøg på at få mig med på den årlige talentlejr i
Vallensbæk. Jeg kom heldigvis med på et afbud, og så gik det løs. Vi
var 3-4 wakeboardere med og resten var slalom- eller hopløbere. Vi blev
trænet af den svenske komét Andreas Björk som virkelig var dygtig.
Efter en uge landede vi næsten backroll alle sammen. Succesen gentog
sig i efteråret af samme sæson, hvor trænningslejren nu blev afholdt i
Aalborg.
Efter disse to uger var der en masse jeg kunne arbejde videre
med hjemme i Rungsted, hvor vi i øvrigt stod uden hverken ballast eller
tårn, men til gengæld en virkelig fed slalomline med godt med flex ;)
Så træningen fortsatte stille og roligt. Jeg kan huske at Jacob
White(SVWK) og jeg på dette tidspunkt lå og kæmpede om 1. og 2. pladsen
ved de fleste wakestops. Forskellen på os var at han trænede i
Svanemøllen hvor de havde (godt) vand og en Malibu båd, hvor vi i
Rungsted stod bag en Ski Nautique uden ballast og tårn i stabile
bølger. Det bevirkede jo selvfølgelig at når vandet var fladt til
konkurrencer tog Jacob oftest 1. pladsen, men når der så var bølger og
de andre blev godt negative, havde jeg jo pludselig en fordel. Så hurra
for kyst klubberne.
Derfra gik det stødt opad og i 2004 begyndte jeg så at kæmpe med de store drenge. (Trier, Jonas Wesley, Asbjørn Lorentzen osv.)
I 2005 startede jeg så i Vallesbæk vandskiklub som har været en
rigtig stor forbedring af træningsforholdene. Ikke nok med at vandet og
båden selvfølgelig er af anden karakter, omgås man lige pludselig andre
”elite” udøvere. Derudover har integrationen af wakeboard i Vallensbæk
været en fornøjelse at være med i. Stor ros til vandskiløberne på det
punkt!
Og i dag er jeg en del af det danske landshold hvor til daglig
træner i Vallensbæk. Vi er så heldige at have Lars Andersson som træner
som virkelig gør en stor indsats og har været stærkt medvirkende til at
jeg har fået lært mange af de tricks jeg har under kappen. Det samme
gælder Oliver. Olivers udvikling har Lars en stor fortjeneste i.
Derudover har jeg været på et par camps, bl.a. i Orlando, USA,
Cordoba i Spanien og på Princess i England. Hvilket også har givet
rigtig godt udbytte.
Fedeste oplevelser i wakeboard:
Den fedeste oplevelse må være da jeg som første dansker landede
HS 720 til double-up konkurrence ved de svenske mesterskaber. EM
semifinalen 2008 i Frankrig er også noget jeg sent vil glemme.
Bedste resultater:
Vinder af den samlede waketour 05, 06, 07 og 08
Dansk mester 06, 07 og 08
Vinder af Xboardgames 06 og 07
15. plads ved EM 2008
(http://www.tremolat-wake2008.com/FCKeditor/upload/file/RESULTATS/General...)
3. plads til de Svenske mesterskaber 2008
Vinder af Double-up konkurrencen ved SM 2008
4. plads til Project Mayhem på M2 i Houston
2. plads til INT (amateurs) waketour stop i Austin (www.intleagues.com)
5. plads til Mid Summer Classics på Setx i Beamount, Houston (Artikel her fra, hvor Julie og jeg er nævnt http://www.wakeworld.com/getarticle.asp?articleid=1745)
Mål for 2009:
Mit mål for 2009 er via et længere
træningsophold I udlandet at udvikle mit niveau og nå nye højder. Det
gælder især EM 2009 hvor det er mit mål at forbedre min 15.plads og
ende I top 10. Derudover er det mit mål at være med på den svenske tour
og deltage ved SM 2009 hvor jeg sigter efter top 2.
Ydermere ser jeg det som et mål at forsvare det danske mesterskab samt at vinde den samlede waketour 2009.
Mål indenfor Wakeboard:
Det er selvfølgelig svært at sige men jeg forventer da af mig selv
at kunne blande mig blandt de store drenge i Europa en dag, men der er
lang vej. Men samtidig er det vigtigt at have store mål på længere sigt.
Sponsor:
FOX, Tempotrading/Ronix, Well-come fitness, Vestal ure
Personlig hilsen:
Stor tak til mine sponsorer og Vallensbæk vandskiklub
Motto:
Ride on!
Kontaktinfo: aterle@gmail.com



