Regler M2 Junior Fun

Regler M2 Junior Fun Tour
 
Antal deltagere

 
Ingen begrænsning, medmindre andet er angivet i indbydelsen.
 
Kategorier er for både piger og drenge, og er åben for alle børn og unge under 18 år. Der gives points i hver kategori, efter gældende DVSF regler.
Placeringen omregnes til tourpoints efter ”Junior Fun Tourpoint skalaen”. Pointene sammenlægges, således der findes en samlet vinder efter alle Tour stop.
 
Kategorier og definitioner
 
Der konkurreres i slalom, trick og wakeboard, opdelt i niveauer. Piger og drenge konkurrerer mod hinanden.
 
Løberen kan frit vælge kategori og niveau, dog begrænset af følgende definitioner. Det således muligt at deltage på et højere niveau, hvis det ønskes.
 
Slalom:
 
Niveau: A bane, B bane og Kølevandskryds på 1 eller 2 ski.
 
A bane. Hvis løberen til en tidligere konkurrence har løbet igennem A bane, skal der stilles op i A bane.
B bane. Når løberen til Junior Fun opnår at gennemføre B bane med 49 km/t. skal løberen derefter løbe A bane – på valgfri hastighed. Derefter rykker løberen op i A bane til næste Junior Fun konkurrence.
Kølvandskryds. De 3 bedst placerede løbere, med over 50 points i kølevandskryds, rykker op i B bane til næste Junior Fun konkurrence.
 
Piger tillægges 6 bøjer i forhold til drenge i slalom. (ex. 2 bøjer på 43 = 2 bøjer på 46)
Piger skal dog, på lige fod med drenge, gennemføre 6 bøjer på 49 km/t. for at blive flyttet til A bane. Det er således resultatet, der bliver tillagt 6 bøjer i kategorierne A og B bane.
 
Trick:
 
Niveau: A trick, B-trick og Kølevandskryds på 1 eller 2 trickski.
 
A trick. Hvis løberen kan lave 240 points (ex. hele husmandsprogrammet på 2 ski), skal der stilles op i A trick.
B trick. Når løberen til en Junior Fun opnår 240 points, eller derover, rykker løberen op i A trick til næste Junior Fun konkurrence.
Kølvandskryds. De 3 bedst placerede løbere, med over 20 points i kølevandskryds, rykker op i B trick til næste Junior Fun konkurrence.
 
Wakeboard:
 
Niveau: A wakeboard, B wakeboard og kølevandskryds på wakeboard
 
A wakeboard. Hvis løberen kan lave mere end to forskellige større tricks på
wake'en. (eksempelvis wake-to wake, wake 180, wake 360) (graps tæller
ikke med), skal der stilles op i A wakeboard.
B wakeboard. Når løberen til en Junior Fun opnår at lave større tricks (som nævnt herover), eller lignende, rykker løberen op i A wakeboard til næste Junior Fun konkurrence.
Kølvandskryds. De 3 bedst placerede løbere, med over 20 points i kølevandskryds, rykker op i B wakeboard til næste Junior Fun konkurrence.
 
Regler
 
Slalom:
Der er max. 4 gennemløb på banen. (A og B bane)
Løberen vælger selv starthastighed, jfr. DVSF traditionelle anvendte hastigheder. Der skal gennemføres begge porte og 6 bøjer, for at få hastigheden godkendt.
Ved fald, eller hvis ikke begge porte og 6 bøjer gennemføres, er gennemløbet, og dermed forsøget, slut.
Løberen har 2 forsøg pr. gang på vandet, dog begrænset at de max 4 gennemløb.
Det bedste resultat af de 2 forsøg tæller:
·      Løberen kan vælge at fortsætte, efter 1. forsøg, hvis sidste gennemløb er gennemført med begge porte og 6 bøjer. 
3. og 4. gennemløb (2. forsøg) vil så blive på hastigheder over, som en fortsættelse af de første 2 gennemløb. Altså som en traditionel konkurrence.
·      Løberen kan også frit vælge en ny starthastighed for 3. gennemløb. Herved bliver resultatet som traditionelt (skal gennemføre begge porte og 6 bøjer for at få hastigheden godkendt)
 
A løber: Traditionel DVSF A bøjer. Der kortes ved 55 km/t. for alle.
B løber: Traditionel DVSF B bøjer. Ved gennemløb af 6 bøjer på 49 km/t stoppes,
og så er det A-bane, med valgfri hastighed.
 
I tilfældet af at begge porte og 6 bøjer ikke gennemføres på 1. gennemløb for hvert forsøg, vil det opnåede resultat blive registreret på følgende ”standardhastigheder”:
 
Piger: 34 km/t
Drenge: 37 km/t
 
Kølevandskryds:
Der er 2 forsøg hver gang løberen er på vandet. Hvert forsøg består af 2 x 20 sek. Hvis det er muligt vil de 2 x 20 sek. foregå lige efter hinanden, således løberen gøres opmærksom på at de 20 sek. er gået, og de næste 20 sek. startes.
 
·      I hvert af de 2 forsøg er det antallet af kryds for hver 2 x 20 sek. som sammenlægges.
·      Ved fald udløber de igangværende 20 sek., og de næste 20 sek. starter først når løberen igen er klar bag båden.
 
Der kan ikke kombineres 20 sek. løb fra de 2 forsøg.
 
Points:
1 ski = 2 points, hver gang hele bølgen krydses.
2 ski = 1 points, hver gang hele bølgen krydses.
Begge bølger skal bruges, og skien/skiene skal ”slippe” bølgen, før points tæller.
Der kan frit vælges hastighed, dog max. 40 Km/t.
 
Trick:
(A og B trick) Der er 2 forsøg hver gang løberen er på vandet. Hvert forsøg består af 2 x 20 sek. Hvis det er muligt vil de 2 x 20 sek. foregå lige efter hinanden, således løberen gøres opmærksom på at de 20 sek. er gået, og de næste 20 sek. startes.
Traditionel DVSF points, med nedenstående bemærkninger:
 
A løber. Ingen points for gentagne øvelser.
B løber. Der gives points for op til 3 gentagne øvelser.
 
·      I hvert af de 2 forsøg er det antallet af points for hver 2 x 20 sek. som sammenlægges.
·      Ved fald udløber de igangværende 20 sek., og de næste 20 sek. starter først når løberen igen er klar bag båden.
 
Der kan ikke kombineres 20 sek. løb, fra de 2 forsøg.
 
Kølevandskkryds. Samme regler som ved slalom, blot på trick ski, og max. 25 km/t.
 
 
Wakeboard:
Der må ikke være vægt i båden (se dog A og B wakeboard), men gerne tårn eller pylon (hvis den arrangerende klub ikke har tårn eller pylon, opfordres alle til at skaffe en pylon til konkurrencen)
 
A  og B wakeboard. Der må placeres det antal personer i båden, som bådens manual tillader af vægt. Personerne skal dog blive i båden under hele niveauets runde.
Points efter 1 - 10 skala for hvert udført trick. Niveauet sættes af den første løber.
Point givning starter ved broen, og slutter når båden igen er ved broen. Turen er  på længde med 2 gennemløb + vending, slalom i bane.
Man må falde 2 gange i alt. Alle øvelser giver point og vurderes ligevægtig (det vil
sige med 1/3) ud fra:
 
Udførsel
Dette reflekterer niveauet for hvor perfekt øvelsen er lavet, og således også hvor succesfuld hele gennemløbet er med et minimum af fald.
 
Intensitet
Dette reflekterer niveauet for graden af intensitet i øvelsen, det vil sige hvor stor og kraftigt det udføres. Ligeledes vurderes den tekniske sværhedshedsgrad af øvelserne.
 
Komposition
Dette reflekterer den overordnede komposition af øvelserne, det vil sige at løberens evne til at lave forskellige tricks udført i kreative og flydende sekvenser vurderes.
Efter fald nr. tre er gennemløbet forbi.
 
Kølevandskryds. Samme regler som ved trick, blot på wakeboard.
.
 
Præmier:
 
Alle deltagere modtager medalje.
 
Der gives diplom for at rykke op i niveau, og der er gaver til vindere og der kan også gives gaver for forskellige andre bemærkelsesværdige præstationer (ex. sjoveste bemærkning, flotteste styrt, - resultat, eller for noget foretages i leg på land)
 
M2 Hovedpræmie:
 
For A kombineret (Slalom Trick og Wakeboard) kategorierne findes den bedste pige og den bedste dreng. Points opnået i alle discipliner på alle Tourstop sammenlægges, og den pige og den dreng, med de flest samlede points vinder.
Den bedste dreng og bedste pige vinder M2 hovedpræmien, som er en uges betalt ophold på hovedsponsoren M2's skiskole i Texas eksklusiv flyrejse.
Fra og med år 2006 er det kun muligt at vinde hovedpræmien én gang i alt.

Information

Log ind

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 users og 2 guests online.