Nyheder

DIF’s Sommerpulje – sidste chance. Søg nu!

📁 Forbundet 🕔20.august 2020
DIF’s Sommerpulje – sidste chance. Søg nu!

Planlægger jeres klub sensommer- eller efterårsaktiviteter? Så søg om tilskud fra DIF og DGI’s sommerpulje lige nu. Der er penge tilbage i puljen, og der er gode chancer for at få del i midlerne.

I skal dog i gang med ansøgningen nu, da ansøgningsfristen er 𝟯𝟬. 𝗮𝘂𝗴𝘂𝘀𝘁.

Aktiviteterne, der kan søges tilskud til, skal bare være afholdt senest 𝟯𝟭. 𝗼𝗸𝘁𝗼𝗯𝗲𝗿. Dermed kan aktiviteter i f.eks. 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿𝗮̊𝗿𝘀𝗳𝗲𝗿𝗶𝗲𝗻 også dækkes af sommerpuljen.

Der kan blandt andet søges om støtte til camps, træningslejre, udstyr til nye aktiviteter, foredrag, udstyr til opstart af hold, rekruttering af frivillige, åbent hus-arrangementer, prøvemedlemsskaber og en række andre initiativer. Ja, det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser, så initiativet skaber aktivitet i foreningerne.

DIF og DGI’s sommerpulje er en del af Folketingets sommerpakke i forbindelse med corona-krisen. Læs mere om puljen her https://www.dif.dk/da/forening/stoette hvor der også står, hvordan man søger.

Share this article with friends