Morten Palmquist

Morten Palmquist

Født:                  19.06.1993
Klub:                  CCC – Copenhagen Cable Club
Disciplin:           Wakeboard
Bosat:                København – opvokset i Dragør
Startede (år):    2009

Min wakeboard historie:
Første gang jeg forsøgte mig med wakeboard, var i Dragør bag en lille båd i 2009 og resultatet var, at jeg aldrig kom op og stå. Jeg tog revanche et par uger senere, denne gang i Vallensbæk vandski klub hvor jeg kom op efter få forsøg. Da jeg mærkede hvilken fantastisk følelse det var, at svæve hen over vandet, gik det op for mig, at det absolut ikke var sidste gang jeg skulle prøve kræfter med wakeboard. Jeg begyndte langsomt at blive afhængig af at skulle ud bag båden for at wakeboarde.

I 2010 begyndte det at blive min sport, og så ofte det kunne lade sig gøre, tog jeg ud for at wakeboarde. I 2011 fik jeg øjnene op for cable wakeboard og tog afsted på en træningstur til Tyrkiet. Senere samme sæson trænede jeg med Lars Andersson og Andreas Kjærgaard, og i 2012 gav dette for alvor pote og jeg vandt DM bag båd i junior men og en 3. plads på kablet.

2013 blev et spændende år, jeg var lige blevet færdig med gymnasiet. Der var ikke rigtig mere wakeboard bag båd, da de danske klubber solgte wakeboardbådene. Samme år blev der stiftet et landshold som jeg blev en del af. Vi skulle deltage ved EM i cable wakeboard i Sverige, det var en kæmpe oplevelse samt meget lærerigt, da det var min første internationale konkurrence.

I januar 2014 tog jeg af sted til de varme lande for at træne til den kommende sæson. Jeg trænede 2 måneder i Florida og fløj derefter til Thailand hvor jeg også havde 2 måneder at træne i. Det var en meget lærerig tur på mange måder – men helt klart også et kæmpe skub til mit wakeboard, da det giver rigtig meget, at se og træne med nogen af de bedste wakeboardere i verden. Jeg kom tilbage til sæsonen i topform og deltog i både EM som blev afholdt i Polen og VM i Norge. Dette år deltog jeg også i Red Bull Cope’n’waken som blev afhold midt i Frederiksholms kanal. Det var en fantastisk oplevelse.

I 2015 begyndte jeg at læse til Bygningskonstruktør og har derfor ikke kunne rejse væk i flere måneder hen over vinteren for at træne. Jeg prøver derfor at få det maksimale ud af den danske sæson og supplerer op med små træningsrejser til fx. Tyrkiet så ofte det kan lade sig gøre. Dette år blev jeg også inviteret til IWWF World Cup, som man bliver udtaget til af det internationale forbund IWWF. Det foregik i Shanghai og var den vildeste oplevelse, da alle de bedste fra hele verden var samlet et sted, samt at det hele foregik på et professionelt plan, da alt var sørget for os. Denne sæson blev jeg også nr. 2 til DM.

I 2016 stod den på Danish Waketour hvor jeg vandt 2 ud af 3 stops. Det har været super fedt med flere nationale konkurrencer. Danmarks mesterskaberne gik også godt og jeg endte igen i år på en 2. Plads. Men den helt store oplevelse ved dette års sæson, var Red Bull Cope’n’waken der havde kæmpe comeback, start september igen i Frederikholms Kanal. I 2016 Deltog jeg i mit fjerde EM som denne gang blev afholdt i Tel Aviv Isreal.

Største sportslige bedrift:
– Nr. 13 – IWWF verdensranglisten
– Deltagelse i IWWF World Cup 2015
– 1. plads Junior men, DM bag båd
– 2. plads open men, DM bag båd
– 2. plads open men, DM på kabel
– 11. plads open men, EM på kabel
– 17. plads open men, VM på kabel

Mål:
– Dansk mester
– Top 8 ved EM
– Top 15 ved VM

Sponsorer:
Quiksilver
Surf og Ski Greve – Ronix og Hyperlite
Fysiq

 

Share this article with friends