Nyheder

Nyt fra Ungdomslandsholdet

📁 Nyheder, Vandski 🕔27.juli 2016
Nyt fra Ungdomslandsholdet

Hej Vandski-Danmark! Vi ville give lidt lyd fra os, om hvordan sæsonen har været indtil nu, og vores planer. 

Sæsonen startede for de fleste med en træningssamling i RKVK i Maj måned. Dog havde Philip Meldgaard Jessen været en tur ovre ved June og Tom, så han havde allerede fået lidt fart over skiene. Umiddelbart efter samlingen rejste Tue Ernst Nielsen ned til Thomas Gustafson, og er kommet hjem med en masse i bagagen (blandt andet lidt disciplin) 😉

Astrid og Helene Høgh Sørensen har kørt hårdt på i Vallensbæk hele sæsonen, med tidlig morgentræning, formiddagstræning, middagstræning, aftenstræning… hmm vent lige lidt…

Andreas Damm Jørgensen er netop hjemvendt efter ferie/konkurrenceturné både nord og sydpå. Han klarede sig rigtig godt, og lavede PB i Slåstad Open 2016 med 1,5 på 12, hvilket rakte til en 1.plads i U17 slalom. Samtidigt lavede han et flot resultat ved Austrian Open 2016, med 0 på 12, hvilket også rakte til en 1. plads i U17 slalom.

Der har været en række nye PB’er udover Andreas’. Line Abrahamsen—holdets rookie og yngste medlem—har fået fart over skien og løber nu ind i 55 til træning! Konkurrencen i Bremerhaven for en 3 uger siden var også en succes. Tue trickede over 4000 points og lavede PB i slalom med 3@55, Line trickede nyt PB på 360 points, og Philip hoppede 34.0 meter, et resultat han forbedrede til 34.3 ved Copenhagen Waterski Challenge i sidste weekend. Foskas gamle danske rekord på 35.0 meter kommer ikke til at holde meget længere! Det bliver spændende at se om han snupper den til DM i denne uge.

Med hensyn til årets europæiske mesterskaber, så stiller vi op med fire løbere til Junior EM. I U14 klassen har vi Astrid og Philip, og i U17 klassen har vi Andreas og Tue. Vi havde desværre ikke nogle løbere med til U21 EM i år, grundet studenterexamener og småskader. Men vi vender stærkt tilbage næste år! Junior EM foregår i Recetto, fra d. 10 til d. 14. August, og vi vil selvfølgelig holde jer opdaterede dernede fra. Men inden da, DM! Vi ses dernede

Share this article with friends

Similar Articles