Nyheder

Professionel træner Matteo Luzzeri gæster Danmark i Maj – Tilmelding er nu muligt

📁 Nyheder, Vandski 🕔21.februar 2020
Professionel træner Matteo Luzzeri gæster Danmark i Maj – Tilmelding er nu muligt

Det glæder os at kunne offentliggøre, at Matteo Luzzeri–Professonel træner fra Italien–gæster Danmark igen i 2020.

Da Matteo i flere år har efterspurgt at holde sin klinik tidligere på året, bliver klinikken i år afholdt i forsæsonen, i stedet for midt i konkurrencesæsonen.

Den hovedsagelige grund til dette er, at han gerne vil have mulighed for at arbejde med nogle af de mere fundamentale ting i deltagernes teknik. “Det har været meget udfordrende at afholde klinikken i Juli måned de sidste 3 år, for det er jo netop dér, at folk gerne vil præstere godt resultatmæssigt. Dermed er det også sværere for mig, at arbejde med roden af deres tekniske problemer–for selvom det er dét der giver den største gevinst på den lange bane, kan det også have den effekt, at resultaterne halter lidt bagefter i en periode, inden man virkelig mærker forskellen” – siger Luzzeri.

Derfor har vi i år aftalt, at afholde klinikken i forsæsonen, så det er muligt for de danske løbere, først og fremmest at komme godt fra start, men også at få plads og tid til at arbejde med nogle af de vigtigere, og mere fundamentale tekniske aspekter.

Klinikken i 2020 bliver derfor afholdt fra d. 21 – 24 Maj – altså over Kr. Himmelfarts weekenden. Klinikken vil i år blive afholdt i Aalborg Vandski Klub.

Matteo Luzzeris Filosofi

De fleste kender efterhåndens Matteos træningsfilosofi og metoder, men nedenfor kan man læse lidt mere om Matteos tilgang til træning. Deruodover, kan man finde mere info om Matteo på hans Instagram @luzzgram, på Twitter @Luzztwit, og på hjemmesiden www.Jollyski.com

I forhold til tur-lændge og indhold:
“Jeg træner selvfølgelig når vi er på vandet, det er klart, men jeg forstår at vi ikke skal stå ture på 30 minutter hvis folk betaler pr. minut. Derfor tager jeg mig tid til at snakke tingene igennem med hver løber på broen inden, og efter turen. Vi kan sagtens være effektive på vandet. Desuden, så er det slet ikke stedet at føre en lang samtale om teknik. Det er noget vi taler om på land…
… Derudover giver jeg altid mine klienter noter med på vejen, over de ting som der er vigtigt at arbejde på nu (ting vi snakker om på vandet også), men også ting som jeg ser er vigtige at arbejde med fremover…. Jeg ved at DM kommer ugen efter jeg er der, derfor skal vi ikke til at grave ned i en masse grundlæggende… men det betyder ikke at folk ikke alligevel skal have det med i tasken, for det er også vigtigt. Sådan helt grundlæggende, prøver jeg at give folk en så heldhedsorienteret træning som muligt. Folk skal have så meget som muligt for deres penge!”

Priser:

  • Ungdomsløbere (u18): 30 euro pr. tur
  • Seniorer: 50 euro pr. tur
  • Pakkeløsning: 6 ture for 250 euro

Tilmeldinger

Tilmelding og eventuelle spørgsmål kan henvendes til Stinne Søndergaard, på email sportschef@vandski.dk Mere info, som program, mere info om betaling af minutter til AAVK, og starttidspunkt, vil følge senere.

Share this article with friends