Nyheder

Recap DVWF repræsentantskabsmøde 2019

📁 Forbundet 🕔12.marts 2019

Søndag d. 10. marts var Kerteminde Vandskiklub værter for årets repræsentantskabsmøde i Dansk Vandski & Wakeboard Forbund. Ved mødet var repræsentanter fra landets vandski- og wakeboardklubber mødt op for at tage del i den formelle og uformelle dagsorden. Under den formelle dagsorden var der bl.a. bestyrelsesmedlemmer på valg. Samtlige medlemmer af bestyrelsen ønskede genvalg og alle blev genvalgt. Bestyrelsen er derfor fortsat konstitueret således:

Frank Tengberg-Hansen, Formand
Esben Jørgensen, Næstformand
Morten Froulund, Økonomiansvarlig
Thomas Bruhn Helleberg, Wakeboardansvarlig
Charlotte Laursen, Breddeansvarlig
Peter Meldgaard Jacobsen, Breddeansvarlig
Stephanie Ann-Nielsen, Suppleant

Under den uformelle del af dagsordenen var der uddeling af diverse priser for det forgangende år. Følgende priser og vinder blev som følger:

Året vandskiperson 2018: Gert Abrahamsen
Årets wakeboardperson 2018: Stephanie Ann-Nielsen
Årets vandskiklub 2018: Als Odde Vandskiklub
Årets wakeboardklub 2018: Aarhus Watersports Complex
Årets internationale vandskiresultat 2018: Tue Ernst Nielsen
Årets internationale wakeboardresultat 2018: Robin Leroy Leonard
Årets frivillige – wakeboard 2018: Kenneth Enggaard
Årets frivillige – vandski 2018: Anette Sørensen

Derudover blev der indført en ny vandrepokal, som vil blive uddelt for første gang ved vandski-DM 2019. Pokalen erstatter den hidtidige Grabowski pokal, der har været i forbundet i en lang årerække. Den nye pokal hedder Lars Arp-Hansen pokalen og uddeles i samarbejde med Lars Arp-Hansen. Lars er en legende inden for dansk vandski, og vi er i DVWF glade for at han har indvilliget i at lægge navn til pokalen. Lars Arp-Hansen pokalen vil blive uddelt ved DM til den udøver, som har udmærket sig med et bemærkelsesværdigt godt resultat. Dommerpanelet til DM bestemmer hvem pokalen skal gå til.

Vi takker de deltagende for et godt og udbytterigt repræsentantskabsmøde og glæder os til at sæsonen sættes i gang inden længe.

/Bestyrelsen DVWF

Share this article with friends

Similar Articles