Nyheder

Recap og samlet stilling efter JFT #1

📁 Forbundet 🕔13.juni 2018
Recap og samlet stilling efter JFT #1

Taarbæk Vandskiklub var i forrige weekend værter for årets første udgave af Junior Fun Touren. Det er utrolig glædeligt, når der kommer nye arrangører med på vognen og Taarbæk Vandskiklub er i denne sammenhæng helt nye. Solen bragede ned over den sjællandske nordkyst og Øresunds bølger viste sig fra sin bedste side. Vejret var intet mindre end perfekt. Konkurrencen var det samme. Et stærkt team fra TVK stod for eksekveringen af konkurrencen med hjælp fra nogle af de ældre deltagende. Gert Abrahamsen havde også fundet vej til Taarbæk og placeret sin campingvogn helt nede på kajkanten med udsigt til Sverige.

Ungerne var glade og resultaterne var flotte for en Øresundsklub at være. Vi ser meget frem til endnu flere konkurrencer og events i Taarbæk Vandskiklub. Den samlede stilling samt nogle få stemningsbilleder kan ses herunder. Vi ses i Skanderborg til Junior Fun Tour #2 d. 30. juni.

Share this article with friends