Nyheder

Skærpede COVID-19 retningslinjer

📁 Forbundet 🕔27.oktober 2020

Regeringen er kommet med skærpede retningslinjer for at håndtere det stigende smittetryk. Retningslinjerne påvirker idrætten, og dermed også landets vandski- og wakeboardklubber. De fleste klubber vil snart lukke ned for sæsonen, men det er vigtigt at vi følger retningslinjerne i den sidste tid. I korte træk er følgende gældende fra d. 29. oktober:


– Forsamlingsforbud på alle voksne på maks. 10 personer
– Børn og unge op til 21 år er undtaget forsamlingsforbuddet og må være samlet op til 50 personer til idrætsaktiviteter uden overnatning
– Forsamlingsforbuddet gælder ikke professionelle idrætsudøvere
– Krav om mundbind eller visirer på idrætsfaciliteter med offentlig adgang – dog ikke når man er udøvende (herunder når man er omklædt og går fra omklædningsrummet)
– Der er ikke længere dispensation til træningslejre
– Opfordring til at aflyse sociale arrangementer

DIF venter stadig på retningslinjer for foreningsidrætten. Når den er på plads vil den være tilgængelig via: https://www.dif.dk/da/forening/raad-og-viden-om-idraetsudvikling/corona

Share this article with friends