Nyheder

Verdenranglistens #1 – Maise Meldgaard Jacobsen

📁 Nyheder, Vandski 🕔18.marts 2021
Verdenranglistens #1 – Maise Meldgaard Jacobsen

13-årige Maise Meldgaard Jacobsen, fra Rødekro Vandski Klub, kan kun siges at ligge i den absolutte verdenselite. Hun ligger nemlig #1 på U14 verdensranglisten i hop, med en gennemsnitslængde på 28.1 meter (29.0 meter som sit bedste). Dette er næste 3 meter længere end verdenranglistens #2, Kristy Appelton, fra Australien.

Udover at ligge #1 på verdensranglisten i U14, ligger Maise også #1 på U12 europaranglisten, som er den alderskategori hun konkurrerede i sidste år. I 2021 er Maise officielt U14 løber.

Vi glæder os utrolig meget til at se hvilke resultater som Maises imponerende evner kan føre med sig i de kommende år. Hendes mål for 2021 er at hoppe 32 meter, og deltage ved U14 EM i Spanien.

Maise har stået på vandski nærmest hele sit liv, og træner alle 3 discipliner. Til daglig træner hun i Rødekro, sammen med sin storebror Philip, og far Peter, som begge har stor erfaring med hopdisciplinen. Philip er selv en del af U21 landsholdet, og har vundet U17 EM broncemedalje i hop.

Stort tillykke med de imponerende placeringer Maise. Det er utrolig stærkt gået – og vi glæder os til at se dig flyve derudaf i 2021!

Share this article with friends