Nyheder

Waketour 2020 og COVID-19

📁 Forbundet 🕔04.juni 2020

D. 8. juni går vi ind i fase 3 af genåbningen af Danmark, og regeringen har bebudet at forsamlingsforbbudet hæves til 30-50 personer. I samarbejde med waketourudvalget har DVWF besluttet, at denne begrænsning ikke giver mulighed for afholdelse af et Waketour stop. DVWF og waketourudvalget har fastsat en minimumsgrænse for forsamlingsforbuddet på 100 personer. Her vil det være muligt at afholde et Waketour stop med et normalt deltagerantal, de nødvendige officials og arrangører samt restriktioner på de tilstedeværende tilskuere. Angående Waketour stop #1 i Aarhus d. 27/6 vil der tages stilling til om konkurrencen skal aflyses eller gennemføres, når retningslinjerne for fase 3 er offentliggjort.

Waketour stops i 2020 gennemføres kun, hvis forsamlingsforbuddet hæves til mindst 100 personer, og de andre restriktioner samtidig muliggør afholdelse.

Forsamlingsforbuddet på minimum 100 personer gælder for alle stop på årets Waketour. Der vil blive kigget på de gældende retningslinjer 3 uger før afholdelse af hver enkelt stop. Hvis retningslinjerne tre uger før tillader gennemførsel vil konkurrencen blive afholdt. De 3 uger giver arrangørerne og deltagerne en passende planlægningsperiode.

Share this article with friends